SKAMMERENS DATTER

SKAMMERENS DATTER
Datoonsdag d. 25/11
Start tidspunktkl. 15,30
Slut tidspunktkl. 14,05
CensurTILLADT OVER 11 ÅR

Fantasy-filmen ‘Skammerens datter’ handler om den unge pige Dina, der er datter af Melussina – også kendt som Skammeren. Dina har arvet sin mors evne til at skamme – dvs. at se folks skam, når hun ser dem i øjnene.

Da Dinas mor kaldes til hoffet for at opklare et brutalt mord, der peger på tronfølgeren som morder, vendes den lille piges tilværelse på hovedet. Snart er Dina og hendes nærmeste indblandet i en konflikt mellem den gode Prins Nicodemus og hans stedbror Drakan, der udspringer af den sidste drageorden.

‘Skammerens datter’ er filmatiseringen af Lene Kaaberbøls første bind i bogserien ‘Skammerens børn’. De storsælgende ungdomsromaner om magiske evner, drager og onde regenter er det danske svar på fantasy-universer som Harry Potter, ‘Ringenes Herre’ og ‘Game of Thrones’.

Kenneth Kainz (Parterapi) har instrueret, Anders Thomas Jensen har skrevet manuskriptet og på rollelisten ses bl.a. Peter PLaugborg, Jakob Oftebro, Maria Bonnevie og debutanterne Rebecca Emilie Sattrup og Petra Maria Scott. (copyright: kino.dk)